Pinterests mission er at inspirere alle til at skabe et indholdsrigt liv, og det er på det grundlag, vi udarbejder og håndhæver vores politikker. 

Ikke alt på internettet er inspirerende, og vi har derfor iværksat beskyttelsesforanstaltninger, i forhold til hvad der accepteres på Pinterest, og hvad der ikke er tilladt. Vores moderationspraksis udvikler sig hele tiden, så vi kan holde trit med nye adfærdsmønstre og skabe et mere positivt hjørne af internettet for folk på vores platform. Vi fortsætter med at investere kraftigt i foranstaltninger som maskinlæringsteknologi til bekæmpelse af indhold, der overtræder vores politikker på Pinterest. Vi samarbejder desuden fortsat med eksterne eksperter og organisationer om forbedring af vores politikker og vores moderationspraksis.

Vi udgav vores første halvårlige rapport om gennemsigtighed i 2013. Fra og med 4. kvartal 2020 udvidede vi rapporten til at omfatte nye oplysninger om de handlinger, vi foretager os for at opretholde vores Retningslinjer for fællesskabet. Rapporten indeholder oplysninger om vores indsats for at opretholde vores platform som et sikkert og inspirerende sted, f.eks. antallet af deaktiverede pins og konti. Den rummer også indsigt i den mængde anmodninger om oplysninger og deaktivering, vi har modtaget fra politi og myndigheder. Rapporten dækker første halvdel af 2023 fra januar til juni 2023 og omfatter mere end 400 unikke datapunkter.

Pinterests brancheførende politikker og praksis fremmer inklusion, sikkerhed og en mere positiv onlineoplevelse. Pinterest går foran med alt fra beslutninger om at forbyde skadelig misinformation og politiske kampagneannoncer til at opfordre branchen til at forene sig bag et fælles mål om at gøre internettet til et sikrere og sundere sted for alle. Vi ønsker at forbedre branchens forhold på disse områder, så vi – sammen – kan skabe et mere positivt internet.

Nyheder i denne rapport

I det seneste halvår har vi gjort det lettere at anmelde indhold, opslagstavler og konti, og vi har givet anmelderne flere valgmuligheder. Det er f.eks. blevet nemmere for brugere at anmelde konti og individuelle opslagstavler, og de kan angive mere detaljerede overtrædelser af politikker.

Derudover har vi lanceret opdateringer til platformen, der udnytter nye maskinlæringsmodeller, finjusteret vores registrering af skadelige aktører og opgraderet vores samarbejde med tredjeparter, der hjælper os med at identificere misbrug af Pinterests platform. Vores brugeres sikkerhed vil altid være vores højeste prioritet, og vi fortsætter både vores arbejde og vores investeringer på området.

Som altid opretholder vi vores forpligtelse til at udvise gennemsigtighed, i forhold til hvordan vi bevarer Pinterest som et sikkert og positivt sted, og vi fortsætter med at lancere nye udgaver af denne rapport fremover.

Fællesskabets sikkerhed og velvære

Vi fortsætter med at investere i vores politikker, produkter og partnerskaber for at understøtte vores fællesskabs sikkerhed og velvære. Her er en række af de vigtigste opdateringer, vi har foretaget i første halvdel af 2023.

Rapport om indvirkninger på miljø, sociale forhold og ledelse

I februar delte Pinterest sin første Environmental, Social, and Governance (ESG) Impact Report. Under temaet "Inspiring a Better Future" fremhæver rapporten vigtige initiativer og milepæle fra de sidste to år, der viser, hvordan Pinterest arbejder for at fremme positivitet i hele vores virksomhed og inden for forskellige samfundsgrupper.

Creator Inclusion Fund

I april udvidede vi vores Creator Inclusion Fund til fem nye lande: Canada, Tyskland, Østrig, Schweiz og Frankrig. Fonden er Pinterests inkubationsprogram, der søger at styrke indholdsskabere fra historisk marginaliserede samfundsgrupper via økonomisk og uddannelsesmæssig støtte. Programmet blev oprettet i 2021, fordi Pinterest så et behov for at løfte indholdsskabere fra samfundsgrupper, der har været uforholdsmæssigt underrepræsenteret – herunder sorte, latiné, LGBTQIA+, asiater, oprindelige folk og personer med handicap. Siden starten har programmet leveret støtte og hjælp til over 100 indholdsskabere fra USA, Storbritannien og Brasilien inden for mode, skønhed, livsstil, velvære og mad. De har modtaget optræning og brancheindsigt fra eksperter på deres respektive områder, personlig konsulentbistand og økonomiske tilskud i form af kontanter og annoncekreditter.

Sikkerhed for teenagere

I april introducerede vi også nye funktioner og værktøjer til beskyttelse af teenageres personlige rum og sikkerhed på Pinterest. For teenagere under 16 år betyder det bl.a. private profiler som standard og opslagstavler og pins, der kun er synlige for følgere, de selv har godkendt. Derudover har vi givet omsorgspersoner mulighed for at kræve en adgangskode for at ændre visse kontoindstillinger for deres teenagere og udvidet vores proces til aldersverificering.

Løftet om et inspirerende internet

I juni annoncerede Pinterest sin støtte til The Inspired Internet Pledge. Løftet er et initiativ fra Digital Wellness Lab på Boston Children's Hospital, der i samarbejde med Pinterest opfordrer teknologivirksomheder og det digitale økosystem i bredere forstand til at forene sig bag et fælles mål om at gøre internettet til et sikrere og sundere sted for alle, og især unge mennesker. The Inspired Internet Pledge leverer en ramme, som virksomheder kan udfylde med meningsfulde, målbare handlinger til støtte for en positiv udvikling inden for mentalt og følelsesmæssigt velvære både online og offline. Ved bevidst at sætte mental sundhed og følelsesmæssigt velvære i højsædet guider løftet de deltagende virksomheder til at tage ansvar og bekæmpe den igangværende krise inden for mental sundhed.

Håndhævelse af Retningslinjer for fællesskabet

Pinterests Retningslinjer for fællesskabet er designet til at understøtte vores mission om inspiration. De styrer, hvad vi tillader, og hvad vi ikke tillader på Pinterest, og de skal overholdes af alle brugere. 

Vi har yderligere Retningslinjer for butikker og annoncører, så der er opstillet klare forventninger til, hvad der acceptabelt for produktpins og annoncer. Disse retningslinjer indeholder særligt høje standarder, der tager højde for sikkerheden for alle på Pinterest. Vores tilgang er, at det er svært føle sig inspireret, hvis man ikke føler sig sikker.

Pinterest er et positivt sted, og derfor udvikler og håndhæver vi indholdspolitikker, der hjælper os med at fremelske et sikkert og inspireret fællesskab, hvor folk kan finde idéer fra virkeligheden til det næste, de vil prøve, spise, have på eller gøre. Vi arbejder hårdt på at identificere og deaktivere skadeligt indhold på vores website, og vores indholdspolitikker og moderationspraksis er under kontinuerlig udvikling, så den kan følge med ny adfærd og nye trends.

Vi blokerer, deaktiverer eller begrænser distributionen af skadeligt indhold og de konti, individer og grupper, der opretter eller spreder det pågældende indhold, ud fra hvor meget skade indholdet kan forårsage. Hvis en bruger mener, at en deaktivering er sket ved en fejl, giver Pinterest i relevante tilfælde mulighed for at appellere beslutningen.

 

Metoder
Unikke billeder og deaktiverede pins

Hver eneste dag går millioner af mennesker over hele verden ind på Pinterest for at skabe, finde og gemme nye idéer, som deles i form af pins. For at forstå, hvordan vi modererer indhold, er det en god idé at skelne mellem to typer pins: organiske pins og annoncer. Vores Retningslinjer for fællesskabet gælder for begge.

Organiske pins inkluderer alle pins, der er oprettet og gemt på Pinterest, og som ikke promoveres som annoncer. Det kan eksempelvis være butikkers produktpins, som ikke altid er annoncer, og som kan dukke op organisk hos folk, der søger efter produkter eller følger deres interesser på Pinterest. Vi stiller yderligere krav til butikker og deres produktpins, f.eks. at pinnens billede og beskrivelse skal repræsentere produktet nøjagtigt. Alle typer organiske pins, som der er taget handling på i henhold til vores Retningslinjer for fællesskabet, er inkluderet i vores gennemsigtighedsrapporter.

Annoncer er pins, som virksomheder betaler for at vise. Vi har ekstra politikker for annoncører, der kræver, at annoncer og annoncører lever op til endnu højere standarder. Politikker for annoncer håndhæves anderledes end politikker for organisk indhold, og de er ikke inkluderet i denne rapport om gennemsigtighed.

Meget af indholdet på Pinterest er blevet gemt igen og igen, og det samme billede kan derfor indgå i flere pins. Når vi rapporterer om vores handlinger ift. organiske pins under vores politikker, angiver vi derfor både antallet af deaktiverede pins og antallet af deaktiverede unikke billeder for at give bedre indsigt i vores moderationspraksis for denne type indhold.

Vi rapporterer deaktiverede opslagstavler og deaktiverede konti for sig selv. Du gemmer, samler og organiserer dine pins på opslagstavler. For at undgå at tælle deaktiveringer to gange inkluderer vores optælling af deaktiverede unikke billeder og deaktiverede pins ikke dem på deaktiverede opslagstavler eller brugerkonti.

Der er anvendt en anderledes metode i anden nyudgivet rapport, der følger de juridiske retningslinjer for gennemsigtighedsrapporter i EU's Forordning om digitale tjenester (DSA). Vi mener, at den metode, vi anvender i vores globale gennemsigtighedsrapport, giver den mest brugbare indsigt og relevante kontekst til, hvordan vi håndhæver vores politikker.

Sådan deaktiverer vi pins

Vi deaktiverer pins, der overtræder vores politikker, via automatiserede værktøjer, manuel gennemgang og en hybrid tilgang, der kombinerer elementer af begge dele.

Automatiserede deaktiveringer. Vores automatiserede værktøjer bruger en kombination af signaler til at identificere og træffe foranstaltninger mod indhold, der potentielt overtræder vores politikker. Eksempelvis tildeler vores maskinlæringsmodeller en score til alt indhold, der tilføjes på vores platform. Vores automatiserede værktøjer kan derefter bruge denne score til at træffe passende foranstaltninger.

Manuelle deaktiveringer. Vi deaktiverer pins manuelt gennem vores menneskelige gennemgang. Pins, der deaktiveres gennem denne proces, omfatter både internt identificerede pins og pins, der indberettes af tredjeparter. De inkluderer også pins, der gennemgås og deaktiveres af vores teammedlemmer efter anmeldelser fra brugere.

Hybride deaktiveringer. Hybride deaktiveringer omfatter dem, hvor et teammedlem fastslår, at en pin overtræder en politik, hvorefter automatiserede systemer udbreder den trufne foranstaltning til maskinidentificerede matchende pins. Afhængigt af omfanget af matchende pins kan en hybrid deaktivering medføre, at en række pins deaktiveres, eller at der slet ikke deaktiveres nogen.

De mekanismer, der bruges til at håndtere forskellige potentielle overtrædelser af politikker, kan variere baseret på den tilgængelige teknologi, mængden af krænkende indhold og andre faktorer såsom evalueringens kompleksitet. Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores værktøjer og forventer løbende forbedringer fremover.

Deaktiveringerne for en politikkategori giver ikke nødvendigvis 100 % sammenlagt på grund af afrunding.

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret for overtrædelse af politikker

Folk spørger ofte: Hvor mange brugere så en pin, før den blev deaktiveret? I de fleste tilfælde er svaret: ikke mange.

For eksempel blev 91 % af de pins, vi deaktiverede for farlige varer og aktiviteter i 1. kvartal 2023, aldrig set af brugere i løbet af denne rapporteringsperiode, selv med hundreder af millioner månedlige besøgende på Pinterest.

Rækkevidde er en af vores nøgleindikatorer for brugeroplevelsen. Når vi beregner rækkevidden, kigger vi først på de pins, der i løbet af en rapporteringsperiode blev deaktiveret for overtrædelse af vores politikker. Derefter tæller vi antallet af unikke brugere, der i løbet af rapporteringsperioden så hver af disse pins i mindst 1 sekund, før de blev deaktiveret. Rækkevidden for en politikkategori giver ikke nødvendigvis 100 % sammenlagt på grund af afrunding.

Adresserede brugerindberetninger

Brugere kan indberette en pin for at overtræde vores politikker ved at klikke på de tre små prikker på den pågældende pin og trykke på "Indberet pin". Når vi har bekræftet, at et element overtræder vores Retningslinjer for fællesskabet og truffet de nødvendige foranstaltninger, betragter vi indberetningen som en adresseret brugerindberetning.

Det samlede antal adresserede brugerindberetninger er en nøgleindikator for brugeroplevelsen på Pinterest. Det samme er antallet af indberettere: færre end 0,03 % af de månedlige aktive brugere indberettede en pin, der resulterede i en deaktivering i 1. kvartal 2023.

Deaktiverede opslagstavler

Når brugere finder interessante pins kan de gemme dem på opslagstavler. Vores brugere har med tiden oprettet milliarder af opslagstavler. 

Når en opslagstavle deaktiveres for at overtræde en politik, deaktiveres alle pins på opslagstavlen også. Tilsvarende deaktiveres den pågældende brugers opslagstavler også, når vi deaktiverer en hel konto. For at undgå at tælle deaktiveringer to gange inkluderer vores optælling af deaktiverede opslagstavler ikke dem fra deaktiverede brugerkonti.

Deaktiverede konti

Tænk på "konti" på Pinterest som "profiler" eller rettere individuelle brugere. Hvis nogen gemmer pins og opretter opslagstavler, tilknyttes det pågældende indhold deres konto – uanset om det er en individuel brugerkonto eller en konto for en virksomhed, annoncør, butik eller indholdsskaber. Opslagstavler og pins kan være private, delt med et begrænset antal andre konti eller synlige for alle.

Alle konti kan deaktiveres for overtrædelse af vores politikker, uanset indstillinger for persondata. Når en konto deaktiveres, deaktiveres alle dens pins og opslagstavler også. Det betyder, at den pågældende profil ikke længere vises, hvis du søger efter den eller klikker på gamle links til den. Profilens pins vises ikke nogen steder på Pinterest. Den deaktiverede bruger har heller ikke selv adgang til sine pins og opslagstavler.

Kontoappeller og retableringer

Hvis en konto er blevet deaktiveret ved en fejl, kan brugeren appellere beslutningen og få kontoen retableret. Vi gennemgår appellerne og imødegår dem, hvis vi kan se, at vi har begået en fejl, eller i visse tilfælde for at give folk en ny chance for at overholde vores Retningslinjer for fællesskabet.

Vi behandler også appeller vedrørende deaktiverede pins og opslagstavler og forventer at inkludere disse data i fremtidige udgaver af denne rapport.

Rapporteringsperioder

Vores rapportering om håndhævelsen af vores Retningslinjer for fællesskabet i denne gennemsigtighedsrapport dækker første halvår af 2023 fra januar til juni 2023. Vi har opdelt perioden i to rapporteringsperioder: 1. kvartal og 2. kvartal.

1. kvartal dækker årets første kvartal, fra januar til marts, mens 2. kvartal dækker årets andet kvartal, fra april til juni. Vi refererer også til 3. kvartal (juli til september) og 4. kvartal (oktober til december), når vi taler om trends fra kvartal-til-kvartal.

Indhold for voksne

Pornografi hører ikke hjemme på Pinterest. Vi reagerer på indhold, der overtræder vores politik om indhold for voksne, og leverer ikke resultater for søgninger, der er i strid med denne politik. Vi gør vores bedste for at skelne mellem pornografi og andet indhold, der involverer nøgenhed. Vi forbyder f.eks. ikke brugere at gemme indhold relateret til amning eller mastektomi.

Seneste trends

Vi deaktiverede færre pins for overtrædelse af denne politik i 1. kvartal af 2023 end i 2. kvartal af 2023. Af de deaktiverede pins i 2. kvartal blev 98 % set af 100 eller færre brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi udvidede vores indsats for at identificere flere overtrædelser på kontoniveau i løbet af perioden, hvilket førte til flere deaktiverede konti, herunder en række fejlagtige deaktiveringer, der senere blev omgjort.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde* af pins, der blev deaktiveret for voksenindhold

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 66 % 67 %
Set af 1-9 brugere 27 % 27 %
Set af 10-100 brugere 5 % 4 %
Set af >100 brugere 2 % 2 %

* Du kan se vores metode til beregning af rækkevidde i metodeafsnittet ovenfor.

I 1. kvartal af 2023 deaktiverede vi 2.439.235 forskellige billeder på 29.396.667 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 93 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede færre end 1 % manuelt og flere end 99 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 102.282 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 42.679 opslagstavler og 29.703 konti. Vi modtog 4.544 kontoappeller og retablerede 3.511 konti.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 874.125 forskellige billeder på 47.644.063 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 94 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede færre end 1 % manuelt og flere end 99 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 54.787 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 49.262 opslagstavler og 17.172 konti, fordi de overtrådte denne politik. Vi modtog 3.409 kontoappeller og retablerede 1.769 konti.

Seksuelle ydelser

Vi forbyder seksuelle ydelser på Pinterest. Seksuelle ydelser kan involvere seksuel udnyttelse eller kommercielt sexarbejde som escorttjenester, sexkameraer og sex- eller nøgenhedstjenester mod betaling.

Seneste trends

Vi deaktiverede flere opslagstavler i 2. kvartal af 2023 end i 1. kvartal af 2023. Lanceringen af udvidede indberetningsmuligheder for opslagstavler førte til en stigning i deaktiverede opslagstavler i denne kategori og et tilsvarende fald i deaktiverede individuelle pins. Selvom alle pins på en deaktiveret opslagstavle også deaktiveres, inkluderer vi dem ikke i vores samlede tal for deaktivering af pins for at undgå at tælle dem to gange i rapporten. Af de deaktiverede pins i 2. kvartal blev 99 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret for seksuelle ydelser

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 50 % 97 %
Set af 1-9 brugere 41 % 2 %
Set af 10-100 brugere 6 % <1 %
Set af >100 brugere 2 % <1 %

I 1. kvartal af 2023 deaktiverede vi 2.945 unikke billeder på 302.918 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 91 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede færre end 1 % manuelt og flere end 99 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 142 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 88 opslagstavler og 365 konti. Vi modtog 9 kontoappeller og retablerede 1 konto.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 8.308 unikke billeder på 10.045 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 99 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede færre end 1 % manuelt og flere end 99 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 80 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 2.837 opslagstavler og 955 konti. Vi modtog 153 kontoappeller og retablerede 7 konti.

Børns sikkerhed

Pinterest tolererer ikke seksuel udnyttelse af børn af nogen art på vores platform. Det indebærer, at vi håndhæver en streng nultolerancepolitik for indhold – herunder billeder, video og tekst – og konti, der udnytter mindreårige eller bringer dem i fare. Det er ekstremt vigtigt at finde og fjerne denne type indhold, og vi fortsætter med at investere kraftigt på området. 

Pinterests politik om børns sikkerhed forbyder ikke blot materiale om seksuelt misbrug af børn. Den går et skridt videre for at forhindre indhold, der bidrager til seksualisering af mindreårige. Vi forbyder eksempelvis bevidst misbrug af indhold, der skildrer mindreårige under udøvelse af ikke-seksualiserede aktiviteter, f.eks. modeller og sportsudøvere. Vi tolererer heller ikke indhold, der antyder seksualisering af mindreårige i form af tegneserier eller anime.

Vi identificerer proaktivt billeder og videoer med seksuel udnyttelse af børn både gennem vores egne interne værktøjer og delte brancheressourcer som PhotoDNA, der bruger en branchedelt hash-database over kendt materiale om seksuelt misbrug af børn til at identificere videoindhold. Vi arbejder også tæt sammen med National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC) for at bekæmpe denne type aktiviteter, og vi anmelder krænkelser ​​som påkrævet af loven. Fra januar til juni 2023 var vores team af specialister ansvarlige for 34.203 CyberTipline-anmeldelser til NCMEC.

En bemærkning om, hvad vi anmelder, og hvorfor

Seksuel udnyttelse af børn er et af de mest alvorlige områder, der adresseres af trygheds- og sikkerhedsteams på Pinterest og over hele internettet. På grund af den høje grad af følsomhed fortjener det ekstra overvejelse, når vi skal afgøre, hvordan vi præsenterer oplysningerne i denne rapport. Efter at have konsulteret branchens eksperter valgte Pinterest i sidste ende at inkludere alle de samme målinger for seksuel udnyttelse af børn, som vi inkluderer for vores øvrige indholdspolitikker, herunder rækkevidde og adresserede brugerindberetninger. Målingerne er vores indikatorer for, hvordan krænkende indhold påvirker brugernes oplevelse på websitet. Der skal dog ikke herske tvivl om, at selvom vi deler rækkevidden og antallet af adresserede brugerindberetninger om indhold med seksuel udnyttelse af børn, antyder vi på ingen måde, at skaden på børn mindskes, hvis færre mennesker er vidne til det. Indholdet er krænkende og forkert, uanset hvor mange der ser det. Vi deler kun dataene for at være gennemsigtige i vores bestræbelser på at fjerne seksuel udnyttelse af børn fra vores platform. 

Vi tæller også alle deaktiveringer for seksuel udnyttelse af børn med, uanset hvilke øvrige foranstaltninger der allerede er iværksat mod den pågældende pin, opslagstavle eller bruger. Hvis en pin f.eks. er blevet deaktiveret automatisk – hvilket betyder, at ingen på platformen kan se den – fordi den overtrådte vores spampolitik, men vi senere får at vide, at den indeholder materiale, der overtræder vores politik vedrørende seksuel udnyttelse af børn, tælles pinnen med i vores tal for deaktivering både for spam og for seksuel udnyttelse af børn. Selvom pinnen hverken var synlig eller tilgængelig på Pinterest, skal vi stadig træffe de nødvendige foranstaltninger, f.eks. ved at anmelde den til NCMEC, hvis billedet er ulovligt. Vi har inkluderet disse deaktiveringer i vores rapportering om seksuel udnyttelse af børn for at give mere præcis indsigt i disse overtrædelser, selvom det undertiden kan resultere i, at én pin tælles med under to forskellige politikkategorier. Det er også vigtigt at bemærke, at der kan forekomme en højere frekvens for retablering af konti på dette område, fordi vi hellere deaktiverer en gang for meget end en gang for lidt, når det drejer sig om børns sikkerhed. Vi behandler alle appeller på passende vis.

Vi tilføjede yderligere ressourcer til vores indsats for børns sikkerhed i første halvdel af 2023, inklusive udvidede muligheder for support i forbindelse med moderation. Selvom vi arbejder særdeles hårdt på at finde og fjerne denne type indhold, er der altid mere at komme efter – og derfor fortsætter vi ufortrødent.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der er deaktiveret for seksuel udnyttelse af børn

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 65 % 83 %
Set af 1-9 brugere 26 % 14 %
Set af 10-100 brugere 6 % 2 %
Set af >100 brugere 3 % <1 %

I 1. kvartal af 2023 deaktiverede vi 8.393 unikke billeder på 1.846.326 pins, fordi de overtrådte vores politik vedrørende seksuel udnyttelse af børn. Blandt disse fastslog vi, at 2.348 unikke billeder på 23.479 pins udgjorde ulovligt materiale om seksuelt misbrug af børn, hvorefter vi anmeldte dem til NCMEC. Af det samlede antal pins, der blev deaktiveret i dette kvartal for seksuel udnyttelse af børn, blev 91 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede færre end 1 % manuelt og flere end 99 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 5.726 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 17.715 opslagstavler og 63.761 konti. Vi modtog 8.524 kontoappeller og retablerede 3.925 konti. 

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 9.691 unikke billeder på 3.877.286 pins, fordi de overtrådte vores politik vedrørende seksuel udnyttelse af børn. Blandt disse fastslog vi, at 1.071 unikke billeder på 16.336 pins udgjorde ulovligt materiale om seksuelt misbrug af børn, hvorefter vi anmeldte dem til NCMEC. Af det samlede antal pins, der blev deaktiveret i dette kvartal for seksuel udnyttelse af børn, blev 97 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede færre end 1 % manuelt og flere end 99 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 3.896 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 48.039 opslagstavler og 172.633 konti, fordi de overtrådte denne politik. Vi modtog 20.136 kontoappeller og retablerede 9.874 konti.

Misinformation om samfundet

Vores politik for misinformation om samfundet er en af flere politikker i vores Retningslinjer for fællesskabet, der forhindrer misinformation og desinformation på Pinterest. Politikken forbyder falsk og vildledende indhold på Pinterest, der stækker integriteten af valghandlinger eller en enkeltpersons eller gruppes borgerrettigheder, herunder muligheden for at registrere sig til at stemme, at stemme og at blive talt med i en folketælling. Desuden har vi siden 2018 forbudt politiske annoncer, og vi tjener heller ikke penge på valgrelateret indhold.

Seneste trends

Bekæmpelse af misinformation er kompliceret og udvikler sig hele tiden. Antallet af indgreb over for indhold på dette politikområde er særligt udsat for udsving fra kvartal til kvartal, da området i vid udstrækning påvirkes af begivenheder i den virkelige verden, f.eks. regionale valg. Af de deaktiverede pins i 1. kvartal blev 99 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret for misinformation om samfundet

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 71 % 67 %
Set af 1-9 brugere 27 % 26 %
Set af 10-100 brugere <1 % 2 %
Set af >100 brugere 1 % 6 %

I 1. kvartal af 2023 deaktiverede vi 93 unikke billeder på 2.545 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 98 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 20 % af de pågældende pins manuelt og 80 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 39 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 6 opslagstavler og 3 konti. Vi modtog 1 kontoappel og retablerede 0 konti.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 162 unikke billeder på 1.425 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 93 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 12 % af de pågældende pins manuelt og 88 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 80 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 46 opslagstavler og 15 konti. Vi modtog 5 kontoappeller og retablerede 3 konti.

Misinformation om klimaet

Vores politik for misinformation om klimaet forbyder indhold, der benægter klimaforandringernes eksistens eller virkninger, og falsk eller vildledende indhold om naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold. Denne politik er endnu et skridt på Pinterests vej mod at bekæmpe misinformation og skabe et sikkert sted på nettet. Vi arbejder sammen med klimaeksperter som Climate Disinformation Coalition og The Conscious Advertising Network for at præcisere vores politik og håndhævelsespraksis baseret på de fælles temaer for misinformation, som de ser på tværs af platforme.

Seneste trends

Vi deaktiverede flere pins for overtrædelse af vores politik for misinformation om klimaet i 1. kvartal af 2023 end i 2. kvartal af 2023. 

Vi fastslog, at fire af de unikke billeder, der blev deaktiveret i 1. kvartal af 2023, og tre af de unikke billeder, der blev deaktiveret i 2. kvartal af 2023, blev deaktiveret på et forkert grundlag, og vi retablerede derfor indholdet efter at have identificeret fejlen. Af de korrekt deaktiverede pins blev 16 set af 100 eller færre brugere i løbet af rapporteringsperioden.

Vi har inkluderet de falske positive i vores håndhævelsesdata for 1. og 2. kvartal, men vi har ekskluderet dem fra rækkeviddemålingen for denne politik i et forsøg på at give en mere præcis indsigt i antallet af brugere, der rent faktisk så en pin overtræde denne politik, før pinnen blev deaktiveret.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret for misinformation om klimaet

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere <1 % 3 %
Set af 1-9 brugere 15 % 13 %
Set af 10-100 brugere 16 % 24 %
Set af >100 brugere 68 % 61 %

I 1. kvartal af 2023 deaktiverede vi 126 unikke billeder på 136 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 32 % set af 100 eller færre brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 98 % manuelt og 2 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 19 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 133 opslagstavler og 1konto, fordi de overtrådte denne politik. Vi modtog 0 kontoappeller.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 37 unikke billeder på 41 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 39 % set af 100 eller færre brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 100 % manuelt. Vi adresserede 10 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 10 opslagstavler og 13 konti. Vi modtog 3 kontoappeller og retablerede 2 konti.

Konspirationsteorier

Vores politik for konspirationsteorier er en af flere politikker i vores Retningslinjer for fællesskabet, der forhindrer misinformation og desinformation på Pinterest. Konspirationsteorier omfatter indhold, der gør eller opmuntrer til at gøre individer, grupper, steder eller organisationer til mål for chikane eller fysisk vold. Det kan eksempelvis være hadbaserede konspirationsteorier eller misinformation om forbrydelser mod menneskeheden.

Seneste trends

Vi deaktiverede flere pins for overtrædelse af vores politik for konspirationsteorier i 1. kvartal af 2023 end i 2. kvartal af 2023. Af de deaktiverede pins i 1. kvartal blev 97 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vores ændring, der gjorde det lettere at indberette konti, førte til en stigning i antallet af deaktiverede konti.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidden af pins, der blev deaktiveret for konspirationsteorier

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 91 % 94 %
Set af 1-9 brugere 6 % 2 %
Set af 10-100 brugere 1 % 1 %
Set af >100 brugere 2 % 3 %

I 1. kvartal af 2023 deaktiverede vi 641 unikke billeder på 4.412 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 91 % set af 0 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 69 % af de pågældende pins manuelt og 31 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 64 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 37 opslagstavler og 3 konti. Vi modtog 7 kontoappeller og retablerede 3 konti.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 510 unikke billeder på 2.404 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 94 % set af 0 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 16 % manuelt og 84 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 53 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 41 opslagstavler og 36 konti, fordi de overtrådte denne politik. Vi modtog 14 kontoappeller og retablerede 6 konti.

Farlige varer og aktiviteter

Pinterest er hverken et sted for handel med farlige varer eller deltagelse i farlige aktiviteter. Farlige varer er produkter eller stoffer, der kan gøre skade, når de bruges, ændres eller fremstilles på uansvarlig vis. Farlige aktiviteter – inklusive visning af eller opmuntring til farlige aktiviteter – er heller ikke velkomne på Pinterest. Desuden omfatter kategorien indhold, der fremmer salg af vilde dyr eller beskyttede og truede dyrearter og andre former for udnyttelse af dyr. Pinterest samarbejder med World Wildlife Fund og dens Coalition to End Wildlife Trafficking Online for at modarbejde handel med vilde dyr og planter og få feedback på de tilgange, vi anvender i vores bekæmpelse af ulovligheder.

Seneste trends

Vi deaktiverede flere pins for overtrædelse af vores politik om farlige varer og aktiviteter i 1. kvartal af 2023 end i 2. kvartal af 2023, hvilket til dels kan henføres til et fokus på proaktiv oprydning og flere match, der blev identificeret og adresseret af vores hybridværktøjer i 1. kvartal. 

Vi fastslog, at seks af de unikke billeder, der blev deaktiveret i 1. kvartal af 2023, og fem af de unikke billeder, der blev deaktiveret i 2. kvartal af 2023, blev deaktiveret på et forkert grundlag, og vi retablerede derfor indholdet efter at have identificeret fejlen. Af de korrekt deaktiverede pins i 1. kvartal blev mere end 99 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden.

Vi har inkluderet de falske positive i vores håndhævelsesdata for 1. og 2. kvartal, men vi har ekskluderet dem fra rækkeviddemålingen for denne politik i et forsøg på at give en mere præcis indsigt i antallet af brugere, der rent faktisk så en pin overtræde denne politik, før pinnen blev deaktiveret.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret for farlige varer og aktiviteter

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 91 % 74 %
Set af 1-9 brugere 9 % 23 %
Set af 10-100 brugere <1 % <1 %
Set af >100 brugere <1 % 2 %

I 1. kvartal af 2023 deaktiverede vi 12.050 unikke billeder på 1.214.227 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 91 % aldrig set af brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 11 % manuelt, færre end 1 % automatisk og 89 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 2.575 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 445 opslagstavler og 858 konti. Vi modtog 34 kontoappeller og retablerede 7 konti.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 7.079 unikke billeder på 71.961 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 97 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 6 % af de pågældende pins manuelt, 10 % automatisk og 84 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 2.049 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 472 opslagstavler og 667 konti, fordi de overtrådte denne politik. Vi modtog 52 kontoappeller og retablerede 28 konti.

Udpenslet vold og trusler

Vi forbyder udpenslet vold og trusler på Pinterest. Dette omfatter det meste indhold, der viser brug af vold, trusler og voldsforherligende sprog.

Seneste trends

Vi deaktiverede flere pins for overtrædelse af vores politik for udpenslet vold og trusler i 1. kvartal af 2023 end i 2. kvartal af 2023. Af de deaktiverede pins i 1. kvartal blev 98 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret for udpenslet vold og trusler

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 66 % 77 %
Set af 1-9 brugere 32 % 20 %
Set af 10-100 brugere <1 % <1 %
Set af >100 brugere 1 % 2 %

I 1. kvartal 2023 deaktiverede vi 22.692 unikke billeder på 824.035 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 98 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 2 % af de pågældende pins manuelt og 98 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 7.872 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi har også deaktiveret 1.041 opslagstavler og 116 konti. Vi modtog 47 kontoappeller og retablerede 23 konti.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 31.213 unikke billeder, som omfattede 262.823 pins, for overtrædelse af denne politik. Af disse pins blev 97 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 3 % af de pågældende pins manuelt og 97 % med hybridværktøjer. 4.396 brugeranmeldte pins blev deaktiveret for overskridelse af denne politik. Vi deaktiverede også 1.232 opslagstavler og 265 konti. Vi modtog 84 kontoappeller og retablerede 51 konti.

Chikane og kritik

Pinterest er ikke et sted for chikane, og vi forbyder indhold, der fornærmer, sårer eller udtrykker sig fjendtligt over for enkeltpersoner eller grupper af mennesker. Dette omfatter manipulerede billeder, der har til hensigt at nedværdige eller udskamme andre på grund af deres kroppe eller på grund af en antaget seksuel eller romantisk historie, seksuelle bemærkninger om folks kroppe, anmodninger eller tilbud om seksuelle handlinger og hån af andre, fordi de oplever tristhed, sorg, tab eller vrede.

Seneste trends

Vi fastslog, at fem unikke billeder, der blev deaktiveret i 1. kvartal af 2023, og de mere end 95.000 pins, der blev deaktiveret som match, blev deaktiveret ved en fejl, og vi har derfor retableret indholdet efter at have identificeret fejlen. Af de korrekt deaktiverede pins i 1. kvartal blev 96 % set af 10 eller færre brugere i løbet af rapporteringsperioden.

Vi har inkluderet de falske positive i vores håndhævelsesdata for 1. kvartal, men vi har ekskluderet dem fra rækkeviddemålingen for denne politik i et forsøg på at give en mere præcis indsigt i antallet af brugere, der rent faktisk så en pin overtræde denne politik, før pinnen blev deaktiveret.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret for chikane og kritik

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 77 % 65 %
Set af 1-9 brugere 19 % 27 %
Set af 10-100 brugere 1 % 5 %
Set af >100 brugere 2 % 3 %

I 1. kvartal 2023 deaktiverede vi 2.615 unikke billeder på 482.401 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 96 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 17 % af de pågældende pins manuelt og 83 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 2.012 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 368 opslagstavler og 192 konti. Vi modtog 61 kontoappeller og retablerede 36 konti.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 2.327 unikke billeder på 89.215 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 92 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 2 % af de pågældende pins manuelt og 98 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 1.673 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 331 opslagstavler og 284 konti, fordi de overtrådte denne politik. Vi modtog 83 kontoappeller og retablerede 62 konti.

Hadefulde aktiviteter

Vi forbyder hadefuldt indhold og de mennesker og grupper, der fremmer hadefulde aktiviteter på Pinterest. Hadefulde aktiviteter omfatter bagtalelse og negative stereotyper, karikaturer og generaliseringer samt støtte til hadgrupper og mennesker, der promoverer hadefulde aktiviteter.

Vi mener, at alle mennesker fortjener et sikkert sted at dyrke deres interesser og søge inspiration – uanset deres faktiske eller opfattede race, hudfarve, kaste, etnicitet, indvandringsstatus, nationale oprindelse, religion, tro, køn, kønsidentitet, seksuelle orientering, handicap og helbredstilstand.

Seneste trends

Vi deaktiverede færre unikke billeder – men flere pins – for overtrædelse af vores politik vedrørende hadefulde aktiviteter i 1. kvartal af 2023 end i 2. kvartal af 2023, fordi vores hybridværktøjer identificerede og adresserede flere match i 1. kvartal. Vores opdaterede indberetningsformular, som gjorde det lettere for brugerne at indberette indhold på opslagstavle- og kontoniveau, førte til en stigning i deaktiverede konti og opslagstavler. Af de deaktiverede pins i 1. kvartal blev 90 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret for hadefulde aktiviteter

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 53 % 74 %
Set af 1-9 brugere 37 % 17 %
Set af 10-100 brugere 5 % 3 %
Set af >100 brugere 5 % 6 %

I 1. kvartal 2023 deaktiverede vi 12.927 unikke billeder på 172.732 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 90 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 21 % af de pågældende pins manuelt og 79 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 3.608 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi har også deaktiveret 1.244 opslagstavler og 228 konti. Vi modtog 84 kontoappeller og retablerede 27 konti.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 19.492 unikke billeder på 109.206 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 91 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 6 % af de pågældende pins manuelt og 94 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 2.274 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 1.761 opslagstavler og 1.087 konti. Vi modtog 274 kontoappeller og retablerede 176 konti. 

Sundhedsfaglig misinformation

Vores politik for sundhedsfaglig misinformation er en af flere politikker i vores Retningslinjer for fællesskabet, der forbyder misinformation og desinformation på Pinterest. Politikken forbyder påstande om sundhed, der ikke er lægefagligt understøttet, og som udgør en risiko for en brugers sundhed eller for den generelle folkesundhed og sikkerhed. Dette inkluderer promovering af falsk helbredelse, opfordring til ikke at lade sig vaccinere og misinformation om folkesundhed og nødsituationer. Vi bruger oplysninger fra nationalt og internationalt anerkendte institutioner, herunder Centers for Disease Control og World Health Organization, til at fastlægge, om indhold overtræder disse retningslinjer. 

Seneste trends

Vi deaktiverede flere pins for overtrædelse af denne politik i 2. kvartal af 2023 end i 1. kvartal af 2023. Af de deaktiverede pins i 2. kvartal blev 99 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret for sundhedsfaglig misinformation

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 74 % 93 %
Set af 1-9 brugere 23 % 6 %
Set af 10-100 brugere 1 % <1 %
Set af >100 brugere 2 % 1 %

I 1. kvartal 2023 deaktiverede vi 2.444 unikke billeder på 10.602 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 97 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 8 % af de pågældende pins automatisk, 9 % manuelt og 82 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 196 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 89 opslagstavler og 8 konti. Vi modtog 3 kontoappeller og retablerede 2 konti.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 3.336 unikke billeder på 43.319 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 93 % set af 0 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 2 % af de pågældende pins automatisk, <1 % manuelt og 98 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 110 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 85 opslagstavler og 17 konti. Vi modtog 7 kontoappeller og retablerede 6 konti.

Selvskade og skadelig adfærd

Vi prioriterer bekæmpelse af selvskadende adfærd højt, da vi stræber efter, at Pinterest skal spille en positiv rolle i folks liv. Indhold, der viser, begrunder eller opmuntrer til selvmord, selvskade, spiseforstyrrelser eller stofmisbrug hører ikke til på vores platform. Det gælder eksempelvis vejledninger i selvskadende adfærd, følsomt billedmateriale, selvmordstanker og citater om selvmord. Vi blokerer også søgeudtryk relateret til selvskadende adfærd.

Vores kontinuerlige partnerskab med Samaritans – en organisation, der er dedikeret til at reducere antallet af selvmord ved at lytte til og støtte mennesker og samfund i nød – hjælper os med at tackle indhold om selvskade, så vi kan gøre Pinterest til et mere sikkert sted for alle. Partnerskaber som dette giver os mulighed for at fremme forskning og udvikling inden for mental sundhed, så flere kan finde støtte, uanset hvilken app eller hvilket website de bruger. Vi har også valgt at indgå partnerskab med sikkerhedstjenester fra tredjeparter, der uafhængigt kan teste vores moderationsindsats på dette og andre vigtige områder.

Seneste trends

Vi fortsætter med at investere i forbedring af vores moderation af selvskadende indhold. Vi deaktiverede færre pins i 1. halvår af 2023 end i 2. halvår af 2022, og af de deaktiverede pins i dette halvår blev 95 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret for selvskade og skadelig adfærd

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 70 % 71 %
Set af 1-9 brugere 25 % 24 %
Set af 10-100 brugere 4 % 4 %
Set af >100 brugere 1 % 1 %

I 1. kvartal af 2023 deaktiverede vi 72.015 unikke billeder på 10.997.375 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 95 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede færre end 1 % af de pågældende pins automatisk, færre end 1 % manuelt og 98 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 1.814 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 1.977 opslagstavler og 117 konti. Vi modtog 70 kontoappeller og retablerede 23 konti.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 61.014 unikke billeder på 11.556.880 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 95 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede færre end 1 % af de pågældende pins manuelt og flere end 99 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 1.716 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 1.439 opslagstavler og 251 konti. Vi modtog 79 kontoappeller og retablerede 45 konti.

Spam

Inspiration og idéer på Pinterest skal være anvendelige og af høj kvalitet, og vi deaktiverer derfor spam, når vi støder på det. Spammeres mål er at tjene penge, og den bedste måde at gøre det på er at spamme i stort omfang. Det er et spørgsmål om antal. En million spammails er meget mere effektive end én spammail. Spam kan forekomme på alle platforme, der distribuerer indhold, herunder Pinterest. Platformes interaktion med spammere er generelt både fjendtlig og gentagen med brugere, der bevidst forsøger at omgå systemet og kontinuerligt opdaterer deres teknikker. 

Seneste trends

Hos Pinterest bruger vi den nyeste maskinlæringsteknologi til at bygge automatiserede modeller, der hurtigt opdager og reagerer på spam af enhver art. Vi udbygger regelmæssigt vores modeller ved at tilføje nye data og implementere nye tekniske gennembrud, der enten opretholder eller forbedrer deres resultater over tid, så vi håndterer spam effektivt. På grund af spambekæmpelsens konfliktfyldte, gentagne karakter kan antallet af håndhævelser over for indhold ændre sig markant fra kvartal til kvartal.

Vi deaktiverede flere konti i 1. kvartal af 2023 end i 4. kvartal af 2022. Udsving i mængden er typiske for spam, der er en form for politikovertrædelse, hvor store tal er en del af overtrædelsens natur. Af de deaktiverede pins i 1. kvartal blev 97 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden.

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret som spam

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 76 % 76 %
Set af 1-9 brugere 21 % 20 %
Set af 10-100 brugere 3 % 2 %
Set af >100 brugere <1 % 1 %

I 1. kvartal 2023 deaktiverede vi 45.333 unikke billeder på 94.327 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 97 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 100 % af de pågældende pins automatisk. Vi deaktiverede også 7.500.856 konti, fordi de overtrådte denne politik. Vi modtog 128.725 kontoappeller og retablerede 100.594 konti.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 39.490 unikke billeder på 88.638 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 96 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede 100 % af de pågældende pins automatisk. Vi deaktiverede også 3.463.510 konti, fordi de overtrådte denne politik. Vi modtog 78.331 kontoappeller og retablerede 56.352 konti.

Vold

Voldeligt indhold, voldelige grupper og voldelige individer hører ikke hjemme på Pinterest. Vi fjerner eller begrænser distributionen af indhold og konti, der opmuntrer, hylder, promoverer eller yder hjælp til farlige aktører eller grupper og deres aktiviteter. Det omfatter ekstremister, terrororganisationer, bander og andre kriminelle organisationer. Vi samarbejder med andre i branchen, myndigheder og sikkerhedseksperter om at identificere disse grupper. Eksempelvis har Pinterest siden 2019 været medlem af Global Internet Forum to Counter Terrorism (GIFCT) – en NGO, der har til formål at forhindre terrorister og voldelige ekstremister i at udnytte digitale platforme. 

Seneste trends

Vi deaktiverede flere pins for overtrædelse af denne politik i 1. kvartal af 2023 end i 2. kvartal af 2023. Af de deaktiverede pins i 1. kvartal blev 95 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. 

Håndhævelse af indholdspolitik

Rækkevidde af pins, der blev deaktiveret for voldelige aktører

  1. kvartal 2023 2. kvartal 2023
Set af 0 brugere 75 % 67 %
Set af 1-9 brugere 20 % 27 %
Set af 10-100 brugere 3 % 4 %
Set af >100 brugere 2 % 2 %

I 1. kvartal 2023 deaktiverede vi 2.506 unikke billeder på 178.484 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 95 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede færre end 1 % af de pågældende pins manuelt og flere end 99 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 1.300 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 465 opslagstavler og 109 konti. Vi modtog 12 kontoappeller og retablerede 2 konti.

I 2. kvartal af 2023 deaktiverede vi 684 unikke billeder på 95.604 pins, fordi de overtrådte denne politik. Af disse pins blev 94 % set af færre end 10 brugere i løbet af rapporteringsperioden. Vi deaktiverede færre end 1 % af de pågældende pins manuelt og flere end 99 % med hybridværktøjer. Vi adresserede 270 brugerindberetninger, der resulterede i en deaktiveret pin for overtrædelse af denne politik. Vi deaktiverede også 295 opslagstavler og 51 konti, fordi de overtrådte denne politik. Vi modtog 3 kontoappeller og retablerede 1 konto.

Håndhævelse af politikker for immaterielle rettigheder

Pinterest respekterer andres immaterielle rettigheder, og vi forventer, at folk på Pinterest gør det samme. Det er vores politik at deaktivere indhold som reaktion på fuldstændige og gyldige indberetninger af krænkelser og i relevante tilfælde deaktivere konti, der gentagne gange krænker eller anklages for at krænke ophavsret eller andre immaterielle rettigheder. Vores politikker vedrørende ophavsret og varemærker er beskrevet i henholdsvis vores Politik om ophavsret og vores Varemærkepolitik.

Erklæringer om immaterielle rettigheder

Pinterest tilbyder flere mekanismer til indberetning af krænkede immaterielle rettigheder. Den første findes i produktet lige ved siden af det relevante indhold. Rettighedshavere eller deres autoriserede repræsentanter kan indberette pins, der krænker deres immaterielle rettigheder, ved at klikke på de tre små prikker på en pin og vælge "Indberet pin". Herefter får de et link til deres indberetning. Vi tilbyder også selvstændige, offentligt tilgængelige indberetningsformularer, dedikerede e-mailadresser og vores fysiske adresse til indberetninger af krænkede immaterielle rettigheder. De findes alle på vores politikside. 

Rettighedshavere har mulighed for at identificere ét eller flere stykker indhold i deres indberetning. Vi vurderer de enkelte stykker indhold, der identificeres i en indberetning, og træffer passende foranstaltninger over for det pågældende indhold, så snart indberetningen er komplet og gyldig. Hvis vi har brug for flere oplysninger om den indberettende part eller om identificeret indhold, tager vi kontakt til den indberettende person eller entitet for at give vedkommende mulighed for at levere de manglende oplysninger. Hvis indberetteren på et tidspunkt er i stand til at indsende en komplet og gyldig erklæring om krænkede immaterielle rettigheder, behandler Pinterest henvendelsen og deaktiverer det identificerede indhold.

Vi betragter en erklæring som ugyldig og afviser at deaktivere identificeret indhold, hvis erklæringen:

  • Ikke indeholder alle oplysninger, der er påkrævet i henhold til loven
  • Ikke fremsætter et plausibelt krav på immaterielle rettigheder, eksempelvis hvis brugen ikke er krænkende
  • Ikke er handlingsrettet, herunder i tilfælde hvor indholdet allerede er blevet deaktiveret
  • Er spam
  •  

    Grundet den komplekse karakter af sager om immaterielle rettigheder har vi inkluderet en række målinger, der giver større indsigt i de initiativer, vi tager i forhold til at vurdere indberetninger om krænkelse af immaterielle rettigheder og interagere med de personer eller entiteter, der indsender dem.

    Indsigelser

    Når en brugers indhold deaktiveres som følge af en erklæring om immaterielle rettigheder, sender vi brugeren en e-mail med oplysninger om, hvordan vores handlinger kan appelleres, hvis brugeren ønsker det. Vi evaluerer appeller, som kan være i form af en indsigelse i henhold til US Digital Millennium Copyright Act (DMCA), og afhjælper situationen, hvis der er tale om en appel, vi kan acceptere. Som vi gør med erklæringer om immaterielle rettigheder, kontakter vi den appellerende person eller entitet for at få flere oplysninger, hvis det er nødvendigt. Hvis vedkommende på et tidspunkt er i stand til at indsende en komplet og gyldig appel, træffer Pinterest de nødvendige foranstaltninger for at rette op på situationen.

    Ophavsret

    Pinterest har altid været stedet, hvor indholdsskabere, brands og udgivere verden over kan vise deres indhold og opbygge værdi. Mange indholdsskabere uploader deres eget indhold eller opfordrer brugerne til at gøre det ved hjælp af knapper på deres websites, der er designet til at gøre det lettere at gemme på Pinterest. De sætter pris på den eksponering og brugertrafik, der genereres, når brugerne gemmer billeder. Vi arbejder hårdt på at give indholdsskabere mere kontrol over deres indhold, herunder ved at give dem mulighed for at udpege, hvilke websites der skal linkes til, og som derfor modtager trafik fra de gemte billeder; ved hjælp af funktioner som vores kode "Ingen pins", hvis de vil begrænse muligheden for at gemme pins fra deres websites; og ved at give dem mulighed for gøre krav på indhold på Pinterest via vores Content Claiming Portal

    I de tilfælde hvor rettighedshavere ikke ønsker, at deres indhold vises på Pinterest, tilbyder vi flere mekanismer til fjernelse af indhold. Indehavere af ophavsret og personer, der har tilladelse til at handle på deres vegne, kan indberette angivelige krænkelser af ophavsretten via vores indberetningsmekanismer, herunder vores indberetningsfunktion i produktet, vores indberetningsformular og via e-mail til copyright [at] pinterest.com (copyright[at]pinterest[dot]com). Når vi har vurderet en erklæring om ophavsret, træffer vi de nødvendige foranstaltninger, f.eks. ved at fjerne det indberettede indhold fra Pinterest. Vi stiller også Content Claiming Portal til rådighed. Det er et værktøj, der blev lanceret i 2021, og som gør det muligt for rettighedshavere at gøre krav på deres indhold og beslutte, om og hvordan det skal vises på Pinterest. Når vi træffer foranstaltninger baseret på en erklæring om ophavsret eller oplysninger indsamlet i Content Claiming Portal, giver vi de involverede brugere besked og oplyser, hvordan de kan appellere vores handlinger, hvis de ønsker det.

    Ophavsret og andre former for immaterielle rettigheder giver unikke udfordringer i forbindelse med moderation af indhold. Moderatorer kan ofte med et enkelt blik identificere indhold, der overtræder andre af vores politikker, f.eks. dem, der forbyder indhold for voksne eller trusler. Dette gør sig ikke gældende, når det kommer til ophavsret. Identifikation af en krænket ophavsret kræver generelt yderligere viden om indholdets oprindelse, juridiske status, ejerskab, licens og andre oplysninger, der ikke er umiddelbart synlige, f.eks. om, hvorvidt ejeren har bemyndiget en anden part til at bruge indholdet via aftaler, som Pinterest ikke er bekendt med. Derfor er det alene rettighedshaveren, der kan vide, om en bestemt brug er tilladt eller ikke er tilladt. Erklæringsprocessen giver rettighedshavere mulighed for at udlevere de nødvendige oplysninger til Pinterest. Ophavsret er også unik i den forstand, at den rette reaktion på krænkelsen ikke nødvendigvis er at deaktivere indholdet. Nogle rettighedshavere vil vælge at få deaktiveret indholdet, mens andre foretrækker at beholde deres indhold på Pinterest, men med rette tilskrivning eller tilføjelse af et link til deres website. 

    Af disse årsager er den moderationsproces og de rapporterede data, der omtales her, ikke altid direkte sammenlignelige med vores øvrige afsnit om håndhævelsen af vores Retningslinjer for fællesskabet. Vi har f.eks. tilføjet målinger som antallet af erklæringer, vi har behandlet baseret på den indledende indsendelse, og antallet af gange, vi har søgt efter flere oplysninger, og udeladt vores måling af rækkevidden af deaktiverede pins. Vi har forpligtet os til at udvise størst mulig gennemsigtighed, i forhold til hvordan vi håndhæver beskyttelse af immaterielle rettigheder på Pinterest, og vi fortsætter derfor med at udgive nye udgaver af denne rapport fremover.

    Håndhævelse af indholdspolitik

    I 1. kvartal 2023 modtog vi 18.660 indsendelser via vores mekanismer til indberetning af krænket ophavsret. Af disse indsendelser identificerede vi 1.113 som spam, hvorefter vi kasserede dem. Vi identificerede yderligere 248 som anmodninger, der ikke havde noget med immaterielle rettigheder at gøre, og de blev derfor videresendt til det relevante team hos Pinterest. Vi registrerede 12.307 komplette indsendelser, og vi behandlede derfor alt det indhold, der blev identificeret i de respektive erklæringer. Vi indhentede oplysninger for yderligere 4.447 indsendelser, som ikke var komplette, og behandlede derefter 627 af dem. I alt behandlede vi 12.934 erklæringer og deaktiverede 49.249 unikke billeder på 16.652.995 pins i henhold til vores politikker om ophavsret. Vi deaktiverede færre end 1 % af de pågældende pins manuelt og flere end 99 % med hybridværktøjer. Vi deaktiverede 828 konti, fordi de overtrådte vores politik mod gentagne krænkere. Vi modtog 892 appeller og identificerede 352 som fuldstændige og gyldige, hvorefter vi iværksatte passende foranstaltninger.

    Vi modtog også 2.029 anmodninger via vores Content Claiming Portal i 1. kvartal af 2023. Vi behandlede 1.755 anmodninger, hvilket omfattede deaktivering af 8.088 unikke billeder på 159.582 pins. Vi modtog 16 appeller af vores indholdsdeaktivering og identificerede 10 som komplette og gyldige, hvorefter vi iværksatte passende foranstaltninger.

    I 2. kvartal 2023 modtog vi 16.795 indsendelser via vores mekanismer til indberetning af krænket ophavsret. Af disse indsendelser identificerede vi 1.153 som spam, hvorefter vi kasserede dem. Vi identificerede yderligere 518 som anmodninger, der ikke havde noget med immaterielle rettigheder at gøre, og de blev derfor videresendt til det relevante team hos Pinterest. Vi registrerede 10.002 komplette indsendelser, og vi behandlede derfor alt det indhold, der blev identificeret i de respektive erklæringer. Vi indhentede oplysninger for yderligere 4.432 indsendelser, som ikke var komplette, og behandlede derefter 536 af dem. I alt behandlede vi 10.538 erklæringer og deaktiverede 38.103 unikke billeder på 9.900.675 pins i henhold til vores politikker om ophavsret. Vi deaktiverede færre end 1 % manuelt og flere end 99 % med hybridværktøjer. Vi deaktiverede 874 konti, fordi de overtrådte vores politik mod gentagne krænkere. Vi modtog 1.017 appeller og identificerede 427 som komplette og gyldige, hvorefter vi iværksatte passende foranstaltninger. 

    Vi modtog også 2.790 anmodninger via vores Content Claiming Portal i 2. kvartal af 2023. Vi behandlede 2.364 anmodninger, hvilket omfattede deaktivering af 6.675 unikke billeder på 133.981 pins. Vi modtog 6 appeller af vores indholdsdeaktivering og identificerede 3 som fuldstændige og gyldige, hvorefter vi iværksatte passende foranstaltninger.

    Varemærke

    Pinterest respekterer alle varemærkerettigheder. Varemærkeindehavere kan kontakte os via vores mekanismer til indberetning af krænkede varemærker, herunder vores mulighed for indberetning i selve produktet, formularen om varemærkekrænkelse og ved at sende en e-mail til trademark [at] pinterest.com (trademark[at]pinterest[dot]com), hvis de er bekymrede for, at nogen krænker deres varemærkerettigheder. Vi gennemgår de modtagne indsendelser og træffer de nødvendige foranstaltninger, herunder at fjerne det pågældende indhold fra Pinterest.

    Ligesom inden for ophavsret er vores moderationsproces og de rapporterede data ikke altid direkte sammenlignelige med håndhævelsen af vores øvrige Retningslinjer for fællesskabet. Derfor har vi f.eks. tilføjet målinger som antallet af erklæringer, vi har behandlet baseret på den oprindelige indsendelse, og antallet af gange, vi har søgt efter flere oplysninger. Vi har udeladt den måling, der viser rækkevidden af deaktiverede pins.

    Vi udvidede vores fokus på deaktiveringer på kontoniveau for salg af forfalskede varer i rapporteringsperioden, hvilket førte til en stigning i deaktiverede konti.

    Håndhævelse af indholdspolitik

    I 1. kvartal 2023 modtog vi 4.723 indsendelser via vores mekanismer til indberetning af krænkede varemærker. Af disse indsendelser identificerede vi 813 som spam, hvorefter vi kasserede dem. Vi identificerede yderligere 8 som anmodninger, der ikke havde noget med varemærker at gøre, og de blev derfor videresendt til det relevante team hos Pinterest. Vi registrerede 1.477 komplette indsendelser, og vi behandlede derfor alt det indhold, der blev identificeret i de respektive erklæringer. Vi indhentede oplysninger for yderligere 1.934 indsendelser, som vi afgjorde var ufuldstændige, og behandlede derefter 135 af dem. I alt behandlede vi 1.612 erklæringer og deaktiverede 31.179 unikke billeder på 39.732 pins i henhold til vores varemærkepolitikker. Vi deaktiverede 100 % af de pågældende pins manuelt. Vi deaktiverede 135 opslagstavler og 466 konti i henhold til vores varemærkepolitik og relaterede politikker. Vi modtog 5 appeller og identificerede 1 som fuldstændig og gyldig, hvorefter vi iværksatte passende foranstaltninger.

    I 2. kvartal 2023 modtog vi 3.854 indsendelser via vores mekanismer til indberetning af krænkede varemærker. Af disse indsendelser identificerede vi 370 som spam, hvorefter vi kasserede dem. Vi identificerede yderligere 29 som anmodninger, der ikke havde noget med varemærker at gøre, og de blev derfor videresendt til det relevante team hos Pinterest. Vi registrerede 1.427 komplette indsendelser, og vi behandlede derfor alt det indhold, der blev identificeret i de respektive erklæringer. Vi indhentede oplysninger for yderligere 1.651 indsendelser, som vi afgjorde var ufuldstændige, og behandlede derefter 132 af dem. I alt behandlede vi 1.559 erklæringer og deaktiverede 25.270 unikke billeder på 29.321 pins i henhold til vores varemærkepolitik og relaterede politikker. Vi deaktiverede 100 % af de pågældende pins manuelt. Vi deaktiverede 43 opslagstavler og 582 konti i henhold til vores varemærkepolitik og relaterede politikker. Vi modtog 4 appeller, men identificerede 0 som komplette og gyldige.

    Anmodninger fra politi og myndigheder

    Denne sektion giver indsigt i mængden af anmodninger om oplysninger og deaktivering, der er modtaget fra politi og myndigheder i første halvdel af 2023 fra januar til juni 2023. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi håndterer anmodninger om kontooplysninger, kan du læse vores Retningslinjer for politimyndigheder.

    Henvendelser om oplysninger fra myndigheder

    Pinterest modtager juridiske anmodninger om kontooplysninger fra politi og myndigheder. Vi gennemgår nøje hver enkelt anmodning og udleverer kun data til dem, der opfylder lovkravene og vores politikker. Det er Pinterests politik at underrette brugerne forud for videregivelse, når myndigheder har henvendt sig om oplysninger, undtagen under særlige omstændigheder, for eksempel når videregivelsen er forbudt ved lov, eller der er tale om en nødsituation.

    USA 

    Typer Anmodninger Nogle oplysninger videregivet Identificerede konti Underrettede konti**
    Stævning 77 48 50 3
    Retskendelse 7 5 12 0
    Ransagningskendelse 49 40 46 3
    Andre* 6 1 1 0
    Total 139 94 109 6

    * Henvendelser fra politiet, f.eks. anmodninger om aflytning, overvågning af kommunikation, trap and trace og oplysninger i nødstilfælde.

    ** Kontoens ejer blev underrettet, før videregivelse af oplysninger. Dette omfatter ikke situationer, hvor kontoejere blev underrettet på et senere tidspunkt efter videregivelsen af deres kontooplysninger, fordi den juridiske forbudsperiode var udløbet. 


     

    Andre lande

    Land Typer Anmodninger Nogle oplysninger videregivet Identificerede konti Underrettede konti**
    Østrig Andre* 1 0 0 0
    Brasilien Andre* 5 0 0 0
    Canada Andre* 1 0 0 0
    Frankrig Andre* 2 0 0 0
    Tyskland Andre* 7 0 0 0
    Indien Andre* 7 1 1 0
    Italien Andre* 3 0 0 0
    Norge Andre* 1 0 0 0
    Spanien Andre* 2 0 0 0
    Storbritannien Andre* 7 0 0 0
    Total   36 1 1 0

    * Henvendelser fra politiet, f.eks. henvendelser om oplysninger i nødstilfælde og henvendelser, der er udstedt i henhold til lokal lovgivning.

    ** Kontoens ejer blev underrettet, før videregivelse af oplysninger. Dette omfatter ikke situationer, hvor kontoejere blev underrettet på et senere tidspunkt efter videregivelsen af deres kontooplysninger, fordi den juridiske forbudsperiode var udløbet.


     

    Anmodninger i forbindelse med national sikkerhed*

    Periode Antal henvendelser
    Januar til juni 2023 0-249

    * Enhver form for henvendelse eller kendelse om brugeroplysninger, der vedrører national sikkerhed, i henhold til Foreign Intelligence Surveillance Act.

    Myndighedsanmodninger om deaktivering af indhold

    Vi modtager anmodninger fra myndigheder om at deaktivere indhold på Pinterest, hvis det er ulovligt i deres land og/eller overtræder vores Retningslinjer for fællesskabet. Vi gennemgår anmodningerne for at afgøre, om det identificerede indhold overtræder vores Retningslinjer for fællesskabet eller lokal lovgivning. Vores teams tiltag over for overtrædelser kan være alt fra global deaktivering af indholdet til begrænsning af adgangen til indholdet i det relevante land, hvis det ser ud til at overtræde lokal lovgivning uden at overtræde vores politikker. 

    Pinterest modtog i alt 13.785 anmodninger om fjernelse af indhold fra myndigheder mellem januar og juni 2023, alle fra lande uden for USA. Vi deaktiverede indholdet for 11.544 af disse anmodninger, fordi det overtrådte vores Retningslinjer for fællesskabet og begrænsede indholdet for yderligere 1.534 anmodninger. Indholdet for 633 anmodninger var inaktivt, da det blev gennemgået som svar på myndighedernes anmodning. Det kan f.eks. skyldes, at indholdet var blevet deaktiveret som følge af en brugerindberetning, inden Pinterest modtog myndighedernes anmodning om fjernelse.

    Land Anmodninger Deaktivering ud fra Retningslinjer for fællesskabet * Deaktivering ud fra lokal lovgivning** Inaktiv***
    Australien 3 3 0 0
    Brasilien 4 1 3 0
    Danmark 233 149 26 48
    Indonesien 9 6 3 0
    Sydkorea 12.187 10.931 1.205 51
    Rusland 1.343 450 286 533
    Tyrkiet 15 3 11 1
    Forenede Arabiske Emirater 1 1 0 0
    Total 13.785 11.544 1.534 633

    * Indholdet overtrådte vores Retningslinjer for fællesskabet og blev fjernet fra platformen.

    ** Indholdet blev indberettet af en myndighed, men overtrådte ikke vores Retningslinjer for fællesskabet og blev derfor kun fjernet i det land, hvor indberetningen kom fra, baseret på lokal lovgivning.

    *** Indholdet var ikke længere tilgængeligt på platformen, da det blev gennemgået som svar på myndighedernes anmodning om fjernelse.

    På vej mod et mere sikkert internet

    Udviklingen af det mest positive rum online sker ikke af sig selv: det sker gennem proaktive politikker og produktbeslutninger. Vi har en brancheførende tilgang til indholdssikkerhed, der er formet ud fra input og rådgivning fra eksterne eksperter, civilsamfundet og myndigheder. Vi investerer også kraftigt i foranstaltninger som maskinlæringsteknologi, så vi kan opretholde et sikkert og positivt rum for folk på internettet. Vi er stolte af de ting, vi gør for at holde Pinterest sikkert og for at skubbe branchen som helhed i den rigtige retning. 

    Lad os skabe et mere sikkert og mere inspirerende internet sammen.