Pinterests mission er at inspirere alle til at skabe det liv, de ønsker, og det er på det grundlag, vi udarbejder og iværksætter vores indholdspolitikker. 

Ikke alt på internettet er inspirerende, og vi har derfor iværksat beskyttelsesforanstaltninger, i forhold til hvad der accepteres på Pinterest, og hvad der ikke er tilladt. Vores moderationspraksis er i konstant udvikling for at følge med ny adfærd og nye trends og for at skabe et mere positivt hjørne af internettet for folk på vores platform. Vi fortsætter med at investere markant i foranstaltninger som maskinlæringsteknologi til bekæmpelse af indhold, der overtræder vores politikker på Pinterest. Vi samarbejder desuden med eksterne eksperter og organisationer om forbedring af vores politikker og vores moderering af indhold.

Vi udgav vores første halvårlige rapport om gennemsigtighed i 2013. I 2020 udvidede vi rapporten til at omfatte nye oplysninger om de handlinger, vi foretager os for at opretholde vores Retningslinjer for fællesskabet. Hver rapport indeholder oplysninger om vores indsats for at opretholde vores platform som et sikkert og inspirerende sted, f.eks. antallet af deaktiverede pins og konti. Rapporter rummer også indsigt i den mængde anmodninger om oplysninger og deaktivering, vi har modtaget fra politi og myndigheder.

Vores seneste rapport

Vores seneste globale gennemsigtighedsrapport dækker første halvår af 2023 fra januar til juli.

Se rapport