Vores mission

Vores mission er at give alle inspiration til at skabe en tilværelse, de er glade for. Vi tror på, at folk får lyst til gøre ting, de brænder for, når de finder gode produkter fra troværdige butikker.

Generelle retningslinjer for butikker

Selvom Pinterest ikke er involveret i at fremme køb, salg eller levering af varer, ønsker vi, at folk får gode oplevelser, når de køber produkter, de finder på Pinterest. Vi ønsker, at butikkerne skal yde den bedst mulige kundeservice. Det omfatter blandt andet opstilling af klare forventninger om produktkvalitet, pris, leveringstid og returproces. Vi ønsker selvfølgelig også, at butikkerne opfylder disse forventninger.

Butikkerne er ansvarlige for at sikre, at de efterlever alle relevante love, regler og branchestandarder, når de bruger vores tjeneste. Butikkerne er også ansvarlige for at håndtere og reagere på alle køb, leverancer, spørgsmål til kundeservice, klager, problemer og tvister. 

Vi opretter løbende invitationsbaserede programmer og begrænsede tests, der giver udvalgte butikker adgang til funktioner, der ikke er tilgængelige for alle. Vi forbeholder os ret til kontinuerligt at justere funktioner og gentage tests for at sikre pinnere de bedste shoppingløsninger.

Vi forbeholder os ret til at fjerne produktpins, der overtræder disse retningslinjer, og lukke butikkers feedadgang, hvis de får dårlige bedømmelser fra tredjeparter, mange klager eller andre negative resultater på platformen. Vi kan fjerne alt af en hvilken som helst årsag, herunder pins, opslagstavler og din adgang til Pinterest.  

Retningslinjer for butikker

Butikker skal opfylde følgende kriterier:

  • Butikker må ikke være markedspladser for videresalg eller kommissionssalg.
  • Butikker må ikke være affiliate marketing.
  • Butikker må ikke være engrosforhandlere.
  • Butikker skal have en klar leveringspolitik, der er nem at finde, og som beskriver den forventede leveringstid.
  • Butikker skal have en klar returpolitik, der er nem at finde, og som udover kontaktoplysninger beskriver, om butikken accepterer returnering, og i givet fald hvordan det skal foregå og den forventede behandlingstid.
  • Butikker skal have en dedikeret "om os"-side, der beskriver butikkens produktudbud eller relevante links til sociale medier.
  • Butikkers website og produktsider skal være af høj kvalitet. Vi tillader ikke websites, der:
    • Har et ringe redaktionelt indhold, herunder:
      • Forkert grammatik, mange stavefejl eller iøjnefaldende tastefejl
      • Uskarpe eller kornede billeder
      • Ødelagte links eller ufuldstændige sider
    • Har uoriginalt indhold, herunder:
      • Uoriginalt indhold i afsnittet "om os" eller i produktbeskrivelser
      • Standardbilleder
    • Har en domænealder på under 9 måneder
    • Tvinger brugerne til at besøge en anden side, der ikke er original for brandet
    • Tvinger brugerne til at registrere sig for at se produkterne
    • Er usikre eller vildledende
    • Har flere annoncer eller pop op-vinduer
    • Har pop op-vinduer, der ikke kan lukkes
    • Har forældet indhold eller produkter, der ikke er på lager
  • Kataloger fra bilforhandlere er kun tilladt i USA
  • Produktkrav

    Et produkt, der skal bruges i en pin eller i et andet format på Pinterest, skal opfylde følgende kriterier:

  • Produkter skal overholde vores Retningslinjer for fællesskabet og Vilkår for brug.
  • Pinterest skal have opdaterede (inden for 24 timer) og præcise oplysninger om produktets pris og lagerstatus. Dette opnås ved daglig feedsynkronisering eller ved, at Pinterest gives tilladelse til at læse metatags på produktets destinationssider.
  • Pinnen skal vise en bestemt vare, som kan købes, eksklusive tjenesteydelser.
  • Pinnens billede og beskrivelse skal svare præcist til produktet.
  • Forbudte produkter

    Vi tillader ikke følgende produkter som produktpins:

  • Alkohol
  • Finansielle produkter som kreditmuligheder (herunder muligheder for betaling af ikke-finansielle produkter på kredit, der tilbydes direkte af butikken), kryptovaluta osv.
  • Produkter relateret til gambling, f.eks. lotterier
  • Sundhedsrelaterede produkter og tjenester, herunder receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin, medicinsk udstyr og usikre sundhedsprodukter, der fremsætter urealistiske påstande, f.eks. slankepiller.
  • Produkter og forretningspraksis, der står på vores liste over forbudte produkter og tjenesteydelser i vores Retningslinjer for annoncering, herunder:
    • Indhold og produkter kun for voksne
    • Stoffer og narkotikarelaterede produkter, herunder produkter med CBD og hampefrøolie
    • Truede arter og levende dyr
    • Ulovlige produkter
    • Imiterede eller falske produkter
    • Merchandise til politiske kampagner
    • Sensitive eller forstyrrende produkter 
    • Tobaksvarer
    • Uacceptabel forretningspraksis
    • Våben og sprængstoffer
  • Du kan læse mere om programmet for verificerede butikker på vores website for virksomheder.