Pinterest respekterer andres intellektuelle ejendomsret, og vi forventer, at folk på Pinterest gør det samme.

I overensstemmelse med DMCA (Digital Millennium Copyright Act) – der kan læses i sin helhed på U.S. Copyright Offices hjemmeside – reagerer vi hurtigt på påståede krænkelser af ophavsret på Pinterest, der indberettes til vores Copyright Agent som angivet nedenfor.

Hvis du er indehaver af en ophavsret eller har tilladelse til at handle på vegne af en, kan du indberette angivelige krænkelser af ophavsret på Pinterest ved at udfylde en indberetningsformular og sende den til vores udpegede Copyright Agent.

Når vi modtager din anmeldelse, foretager vi de nødvendige foranstaltninger, f.eks. ved at deaktivere eller fjerne det anmeldte indhold fra Pinterest. 

Hvis vi deaktiverer eller fjerner indhold som følge af en indberetning om krænkelse af ophavsret, kan vi underrette den person, der har gemt indholdet på Pinterest, så vedkommende har mulighed for at gøre indsigelse. Vi kan også sende en komplet kopi af indberetningen til andre, hvis det er nødvendigt.  

Anmeld krænkelse af ophavsret

Du anmelder en krænkelse af ophavsret ved at udfylde vores anmeldelsesformular.

Udfyld formular om krænkelse af ophavsret

Hvis du ikke vil bruge denne formular, skal du sende følgende oplysninger til vores Copyright Agent:

1. Identifikation af det ophavsretligt beskyttede værk, som du finder krænket.

2. Identifikation af det indhold på Pinterest, der krænker dine rettigheder, herunder de oplysninger, vi har brug for til at finde det, f.eks. webadressen til indholdet på Pinterest.

3. Din postadresse, dit telefonnummer og din e-mailadresse.

4. Begge nedenstående erklæringer i din henvendelse:

  • "Jeg erklærer hermed, at jeg i god tro mener, at den anmeldte brug af det ophavsretligt beskyttede materiale eller henvisningen eller linket til dette materiale ikke er godkendt af indehaveren af ophavsretten, dennes repræsentant eller lovgivningen (f.eks. som fair use)."
  • "Jeg erklærer hermed på tro og love, at oplysningerne i denne anmeldelse er korrekte, og at jeg er den retmæssige indehaver eller bemyndiget til agere på vegne af den retmæssige indehaver af enten den fulde ophavsret eller den eksklusive del af ophavsretten, der angiveligt er krænket."
  • 5. Dit fulde juridiske navn og din elektroniske eller fysiske underskrift (f.eks. ved at skrive dit fulde navn).

    Hvis det anmeldte værk er et billede, kan du bede os om at fjerne alle kopier af billedet. Du skal bare i begyndelsen af din anmeldelse bede os om at "fjerne alle pins, der indeholder billedet". Bemærk, at vi kun kan fjerne identiske kopier af et billede. Hvis størrelsen på en billedfil er blevet ændret, kan vi hverken finde eller fjerne den. 

    Send din udfyldte indberetningsformular til:

    Pinterests Copyright Agent

    651 Brannan Street

    San Francisco, CA 94107-1532, USA

    Fax: +1 415 762 7100

    E-mail: copyright [at] pinterest.com (copyright[at]pinterest[dot]com)

    Denne e-mailadresse kan udelukkende anvendes til indberetninger om krænkelse af ophavsret. Hvis du har brug for at kontakte os af en anden årsag, skal det foregå via vores Hjælpecenter.

    Bemærk: Der er potentielle juridiske og økonomiske konsekvenser forbundet med at indsende falske oplysninger eller anmelde en krænkelse af ophavsret mod bedre vidende. Inden du anmelder en krænkelse af ophavsret, skal du sikre dig, at du i god tro mener, at det anmeldte indhold er krænkende, herunder overveje fair use, og at du har forstået konsekvenserne af at indsende en falsk anmeldelse.

    Hvad sker der, hvis mit indhold fjernes på baggrund af en anmeldelse om krænkelse af ophavsret?

    Hvis du får besked om, at dit indhold er blevet fjernet på baggrund af en anmeldelse om krænkelse af ophavsret, betyder det, at indehaveren af ophavsretten har indsendt en komplet og gyldig anmeldelse, der anmoder os om at fjerne det. Hvis du vil have os til at videresende oplysningerne fra anmeldelsen, kan du give os besked i en e-mail til copyright [at] pinterest.com (copyright[at]pinterest[dot]com) (vi fjerner muligvis personlige kontaktoplysninger). 

    Hvis din konto får fjernet indhold på grund af for mange indberetninger om krænkelse af ophavsret, kan du enten miste muligheden for at gemme pins på Pinterest, eller også vil din konto komplet blive deaktiveret.

    Hvis du mener, at vi har fjernet din pin ved en fejl, kan du gøre indsigelse. Hvis vi modtager en gyldig indsigelse, genindsætter vi indholdet og fjerner klagen fra din kontohistorik.  

    Bemærk: Der kan være juridiske og økonomiske konsekvenser ved at indsende falske oplysninger eller gøre indsigelse mod bedre vidende. Inden du gør indsigelse, skal du sikre dig, at du i god tro mener, at vi har fjernet indholdet ved en fejl, og at du har forstået konsekvenserne af at indsende falske oplysninger.

    Sådan gør du indsigelse

    Hvis dit indhold fjernes som følge af en anmeldelse om krænkelse af ophavsret, modtager du en e-mail med en vejledning til at gøre indsigelse. Bemærk, at du kun skal gøre indsigelse, hvis du mener, at indholdet er blevet fjernet ved en fejl. 

    Når vi modtager en gyldig indsigelse, videresender vi den til den part, der indberettede indholdet. Da din indsigelse indeholder dine kontaktoplysninger, vil indberetteren altså kunne kontakte dig direkte eller foretage andre nødvendige foranstaltninger.

    Hvis vi sender din indsigelse til den part, der har indberettet indholdet, og indberetteren ikke meddeler os, at der er indledt en sag ved retten eller Copyright Claims Board for at forhindre offentliggørelse af indholdet, genindsætter vi indholdet. Hele processen kan tage op til 14 hverdage. 

    Gentagne krænkelser

    Det er vores politik – under passende omstændigheder og efter eget skøn – at suspendere eller lukke konti for personer, der gentagne gange krænker eller gentagne gange er blevet beskyldt for at krænke ophavsret eller andre immaterielle rettigheder. Brugere, der får fjernet pins, fordi de krænker en ophavsret, modtager strafklip i henhold til Pinterests politik for gentagne krænkelser.

    Indsigelse mod et strafklip for krænkelse af ophavsret

    Hvis en af dine pins er blevet fjernet som følge af en anmeldelse om krænkelse af ophavsret, og du ikke kan eller ikke ønsker at gøre indsigelse, men mener, at omstændighederne berettiger til at fjerne strafklippet for krænkelse af ophavsret, kan du protestere ved at gøre detaljeret rede for de pågældende individuelle omstændigheder. Vi gennemgår din protest og træffer de nødvendige foranstaltninger.

    Content Claiming Portal

    Ud over vores kanaler til anmeldelse af krænket ophavsret tilbyder Pinterest også Content Claiming Portal – et værktøj, der giver indholdsskabere mulighed for at gøre krav på deres indhold og bestemme, om og hvordan det skal vises på Pinterest. 

    Alle, der har eksklusiv ophavsret til indhold, kan ansøge om adgang til Content Claiming Portal. Vi gennemgår ansøgningerne for at se, om rettighedshaveren er et godt match til værktøjet. Hvis en ansøgning godkendes, kan rettighedshaveren uploade sit oprindelige indhold og fortælle os, om indholdet skal vises på Pinterest eller ej. Rettighedshaverens valg gælder både for eksisterende matches og fremtidige matches, der gemmes på Pinterest. 

    Du kan læse mere i artiklen om Content Claiming Portal.