Cookies på Pinterest

Vores Persondatapolitik beskriver, hvordan vi indsamler og bruger oplysninger, og hvilke valgmuligheder du har. En af de måder, vi indsamler oplysninger på, er ved hjælp af en teknologi, der kaldes "cookies", og lignende teknologier, f.eks. pixels, lokal lagerplads og SDK'er (Software Development Kits). Vi bruger cookies til mange ting på Pinterest.

Hvad er en cookie?

På dansk betyder "cookie" småkage, og du finder masser af lækre småkageopskrifter på Pinterest.

Inden for vores teknologiske verden er cookies imidlertid noget helt andet. Når du går online, bruger du et program, der kaldes en "browser" (f.eks. Apples Safari eller Googles Chrome). De fleste websites gemmer et lille tekststykke i browseren – og det tekststykke kaldes en “cookie”. Andre teknologier fungerer på samme måde for at indsamle data om din browseraktivitet. Du kan læse mere om andre teknologier i hjælpecenteret. Denne politik kalder under et disse teknologier for “cookies“.

Vi bruger sessionscookies (der bevares, indtil du lukker din browser) eller vedvarende cookies (som bevares, indtil du eller din browser sletter dem). Vi bruger for eksempel vedvarende cookies til at gemme dine sprogpræferencer eller andre indstillinger, så du ikke behøver at indstille dem, hver gang du besøger Pinterest.



Nogle af de cookies, vi bruger, er knyttet til din Pinterest-konto (herunder oplysninger om dig såsom den e-mailadresse, du har oplyst til os), mens andre cookies ikke er.

 

Sådan bruger vi cookies

Vi anvender fire kategorier af cookies: 

  • Nødvendige cookies er nødvendige for, at Pinterest fungerer på den måde, du forventer. Eksempler på denne type cookies er login-cookies, som sørger for, at du bliver ved med at være logget på, når du scroller gennem Pinterest eller søger efter pins.
  • Cookies til analytics, der bruges til interne analytics-formål og inkluderer cookies fra udbydere som Google Analytics.
  • Cookies til personlig tilpasning til tilpasning af indhold, herunder annoncer. 
  • Cookies til markedsføring, der bruges til at reklamere for Pinterest, når du er på andre websites end Pinterest. 
  • Sådan bruger vi cookies i hver kategori
    Nødvendige cookies
  • Vi kan anvende nødvendige cookies til at huske dine indstillinger og præferencer, f.eks. hvilket sprog du foretrækker og dine indstillinger for persondata.
  • Nødvendige cookies giver dig mulighed for at logge på og af Pinterest.
  • Nødvendige cookies er en af vores metoder til at beskytte dig mod sikkerhedstrusler. Vi bruger dem f.eks. til at registrere, hvis nogen prøver at hacke din Pinterest-konto eller udsende spam til Pinterest-fællesskabet.
  •   Cookies til analytics
  • Vi bruger cookies til analytics til at forbedre Pinterest. Disse cookies fortæller os f.eks., hvor mange personer der benytter bestemte funktioner, hvor populære de er, og om personer åbner de e-mails, vi sender.
  • Cookies giver os desuden mulighed for at give annoncører indblik i, hvem der ser og interagerer med deres annoncer, samt hvem der besøger deres websites og/eller køber deres produkter.
  • Nogle gange hyrer vi sikkerhedsfirmaer eller tredjepartsudbydere af analysefunktioner til at give os en bedre forståelse af, hvordan folk bruger Pinterest. Disse udbydere anvender cookies præcis lige som os. Få flere oplysninger om de tredjepartsfirmaer, vi bruger.
  •   Cookies til personlig tilpasning
  • Vi kan anvende cookies til at hjælpe os med at huske dine præferencer, og hvilke pins, opslagstavler, personer og websites du har interageret med, så vi kan vise dig relateret indhold.
  • Vi kan også anvende cookies til at hjælpe annonceringstjenester med at vise dig interessante annoncer. Hvis du f.eks. har købt et telt fra en annoncør, der bruger en Pinterest Partner-tjeneste, kan de bede os om at vise dig en annonce for et stormkøkken. Hvis du vil fravælge disse tjenester, kan du gøre det i dine indstillinger.
  •   Cookies til markedsføring
  • Undertiden hyrer vi reklamefirmaer, så vi kan markedsføre Pinterest-produkter på andre websites og apps.  Disse firmaer bruger måske cookies til at levere denne tjeneste til os. Hvis du gerne vil fravælge disse tjenester, kan du gøre det i dine indstillinger.
  • Hvor vi bruger cookies

    Vi bruger cookies på pinterest.com, i vores mobilapps og i vores produkter og tjenester (f.eks. annoncer, e-mails og programmer). Vi bruger dem også på partnerwebsites, der bruger Pinterests Gem-knap, Pinterest-widgets eller annonceværktøjer som konverteringssporing.

    Dine valgmuligheder

    Du har en række muligheder for at vælge, hvordan cookies bruges på Pinterest:

    Hvis du befinder dig i EU eller Storbritannien, kan du til enhver tid justere dine cookieindstillinger under dine indstillinger for persondata. Hvis du har givet samtykke til en kategori af ikke-nødvendige cookies og senere skifter mening, kan du med det samme tilbagekalde samtykket ved at deaktivere den relevante cookiekategori i dine indstillinger.



    Under Tilpasning i dine indstillinger kan du vælge, om vi må bruge oplysninger fra vores partnere og andre tjenester til at tilpasse Pinterest til dig, eller om vi må bruge de oplysninger, vi har om dig på Pinterest, til at reklamere for Pinterest, når du bruger andre websites og apps. Du kan læse mere om dine muligheder i hjælpecenteret.



    Der er også onlineværktøjer som Digital Advertising Alliance's Browser Check , hvor du kan vælge, hvordan cookies bruges på hele nettet ud fra din enhed og din browser.



    Du kan sandsynligvis angive indstillinger for cookies i din browser. De fleste browsere giver dig mulighed for at blokere “cookies fra tredjepart“, hvilket vil sige cookies fra andre websites end det, du besøger. Mulighederne varierer fra browser til browser, så du er nødt til at kigge i dine egne browserindstillinger for at blive klogere. 



    Visse browsere har en indstilling for persondata, der hedder “Do Not Track”. Den understøtter vi. "Do Not Track" er også en metode til at angive, om vi må bruge oplysninger fra vores partnere og andre tjenester til at tilpasse Pinterest til dig. Du kan få flere oplysninger i Hjælpecenteret.

    Endelig har din mobilenhed indstillinger, der giver dig mulighed for at styre, hvordan annoncepartnere kan anvende oplysninger om din brug af mobilapps til at vise dig annoncer.  På Android-enheder hedder indstillingen "Afmeld Tilpasset annoncering".  På Apple-enheder kan du justere dit valg ved at vælge Anonymitet og derefter Sporing. Læs mere i vores Hjælpecenter.

    Ikrafttrædelsesdato 28. september 2019

    Sidst opdateret 1. juli 2021